De fleste er blevet ringet op af en ivrig og vedholdende telefonsælger, der ikke tager nej for et nej, og derfor har telemarketingsbranchen efterhånden fået et lettere plettede ry. Telemarketing er dog meget mere end irriterende telefonsælgere, og kan stadig skabe stor værdi for den enkelte virksomhed i dag – men for at disciplinen kan gøre det, skal den bruges med omtanke.
Forberedelse er et must
Vellykket telemarketing kræver grundig forberedelse. Først og fremmest skal formålet med arbejdet defineres. Er formålet et øjeblikkeligt salg, at booke møder med potentielle kunder eller at følge op på nuværende kunder? Formen afhænger af formålet og bør derfor tage udgangspunkt i det. Det er lige så vigtigt at definere en afgrænset målgruppe, som indsatsen rettes mod. Opkaldende skal være relevante for modtageren, hvis deres interesse skal vækkes.
Når formål og målgruppe er fastlagt, skal de ansatte, der skal foretage opkaldene, sættes grundigt ind i sagerne. Det er ikke nok bare at give dem et talepapir hvor formål, målgruppe og budskab står på – de skal være klædt godt på til opgaven, så virksomheden ikke kommer til at spille rollen som irriterende telefonsælger, der ringer sporadisk rundt til tilfældige.
Få professionel hjælp
Hvis telemarketing skal skabe værdi for den enkelte virksomhed, skal den altså være af en vis kvalitet. Det kræver ekspertise at udføre god telemarketing, og det er ikke noget, man bare kan sætte hvem som helst til. Mange virksomheder vælger derfor at overlade telemarketingen til professionelle på feltet.
Når man som virksomhed indgår samarbejde med et telemarketingsbureau, er man garanteret, at opgaven bliver varetaget af erfarne konsulenter med en professionel tilgang. De kan blandt andet hjælpe med mødebooking og opfølgning på kunder, så virksomhedens medarbejdere i stedet kan koncentrere sig om sine kerneopgaver. På den måde kan telemarketing skabe stor værdi for den enkelte virksomhed og er altså ikke en forældet disciplin.
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.