Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle hyperlænker er derfor betalte hyperlænker.

Halloween er stadig en rimelig ny tradition i Danmark. Langsomt men sikkert er den dog ved at blive mere populær end vores ellers lidt mere traditionelle Fastelavn. Halloweens oprindelse er lidt broget, men den udgave vi kender bedst i Danmark, er den vi har set utallige gange i amerikanske film. Det er da også den tradition vi har taget til os, hvor man børn og barnlige sjæle klæder sig uhyggeligt ud og gør fra dør til dør med truslen om slik eller ballade (trick or treat). Man kan mene hvad man vil, om at vi nu har taget endnu en “amerikansk” mærkedag til os, men det kommer ikke til at ændre ved, at Halloween stormer frem i popularitet.

Ikke kun børnenes fest

Hvor Fastelavn mere eller mindre er forbeholdt børn, har Halloween udviklet sig lidt anderledes. Der er således rigtig mange voksne, der er også er begyndt at gå mere op i det. Mange vil gerne gøre lidt ekstra for de børn, der kommer forbi og har dekoreret huset med Halloween pynt så det bliver en oplevelse.

Udover at være børnenes fest er så således også gået hen og blevet de voksnes fest. Som det ofte er med mærkedage, er de helt store vindere dog detailhandlen. Selvom der endnu er mere end en måned til, er der allerede begyndt at dukke det ene Halloweentilbud op efter det andet. Slik, udklædning, pynt, mad og alt andet hvad der kan sættes et uhyggeligt græskar på, er i høj kurs.

Halloween fester

Temafester har altid været populære, og her er Halloween naturligvis blevet et stort hit. Der er mange diskoteker såvel som private der afholder Halloween fester med horror temaer, hvor man virkelig kan slå sig løs i kreativiteten.

Her handler det om at smide ens eventuelle hæmninger, for Halloween fester skal være sjove, og jo mere man går all in på kostumer, jo sjovere bliver det også – for alle.